De 20 sjoveste ideer til Helloween gør-det-selv. Med gratis printbare dekorations-eksempler og spil
Læg lim, saks og tape klar på bordet. Det er tid til Halloween gør-det-selv. Når dagene bliver kortere og det bliver mørkt så hurtigt om aftenen, så er det skønt at gøre dit hjem en smule hyggeligt igen – Eller måske ligefrem uhyggeligt! Med alle disse Halloween dekorationer bliver det helt fantastisk! I denne blog har vi listet vores favorit Halloween gør-det-selv ideer til dig. Uanset om du har planer om at lave Halloween gør-det-selv med en tumling eller med ældre børn – alle kan klare det, og det er ikke uhyggeligt.
Indhold
- 1 Lav skeletter fra vatpinde
- 2 Lav dit eget Halloween vendespil
- 3 Lav spindelvæv
- 4 Lav Halloween figurer ud af toiletruller
- 5 Hængende Halloween flagermus gør-det-selv
- 6 Flagermuse-fingermaling som Halloween gør-det-selv
- 7 Lav snurrende Halloween-spøgelser
- 8 Mal sten som spøgelser
- 9 Halloween gør-det-selv: Græskar- og spøgelses-guirlande
- 10 Halloween gør-det-selv: Flyvende spøgelser, sjovt til klasseværelset
- 11 Lav en græskar-wuppy
- 12 Halloween gør-det-selv: Heks med hat
- 13 Skær Halloween spindelvæv ud af papir
- 14 Lysende spøgelser
- 15 Halloween græskar-tryk af kartofler eller æbler
- 16 Lav søde Halloween-bogmærker formet som flagermus
- 17 Halloween-opskrifter og -godter
Lav skeletter fra vatpinde
Til at starte med er der her en nem opgave til Halloween. Her er, hvad du får brug for:
- Et stykke sort papir
- Vatpinde
- Vatrondeller eller hvidt papir til at lave et skelethoved
- Saks og lim
Hvis du skal lave Halloween gør-det-selv med en tumling eller et børnehave-barn, så sørg for at du har et par eksempler, så de har noget at kopiere.

Lav dit eget Halloween vendespil
Da vi var børn, lavede vi mange spil selv. Hvis et spil var for dyrt, ville vi give os i kast med at lave det selv. Det var et kæmpe hit. Så hvor sjovt vil det ikke være at lave dit eget vendespil som Halloween gør-det-selv. For at gøre det nemt for dig, har vi allerede lavet en Halloween vendespils-skabelon til dig. Alt du skal gøre er at klippe det ud

Lav spindelvæv
At lave spindelvæv er naturligvis noget, der kan laves i alle størrelser og former. Vi har valgt en Halloween aktivitet som alle børn kan være med det at lave, og det er sjovt for dem. Her er, hvad du skal bruge:
- Ispinde (Du kan også bruge lange træspid)
- Valgfri maling til at male pindene i Halloween-farverne orange, sort eller hvid
- Vat
- Saks og lim
- Kunstige edderkopper

Lav Halloween figurer ud af toiletruller
Start med at gemme tomme toiletruller fordi denne idé er super nemt at lave som Halloween gør-det-selv. Alt du har brug for er noget lim, farvet papir og et par sakse. I Pinterest videoen kan du se nogle gode eksempler, som kan laves af alle.
Hængende Halloween flagermus gør-det-selv
Med denne Halloween flagermus kan du skjule hemmelige beskeder. Børn elsker at skrive noget under vingerne. Hvis du skal holde en børnefest med Halloween tema, så er denne idé også super til sjove invitationer..

Flagermuse-fingermaling som Halloween gør-det-selv
Du skal have lyst til denne aktivitet, for fingermaling betyder også, at du er efterladt med et mindre rod. Men hey, børnene vil synes, at det er super sjovt at lave denne flagermus til Halloween. Det er super simpelt – her er, hvad du skal bruge:
- Farvet papir
- Hvidt papir til at skære flagermusene ud
- Saks (og muligvis tape)
- Fingermaling
- Sæbe
Skær de hvide flagermus ud (eksempel kan findes i vores gratis skabeloner). Klæb dem fast på et sort stykke papir med foldet tape så det klæber på begge sider. Så kan ungerne klatte maling så tosset de vil, og når malingen er tør, kan flagermusene fjernes fra papiret. Så har du nogle fine og flotte Halloween dekorationer.

Mal madariner
Den fedeste ting er naturligvis at sætte et rigtigt skæret græskar foran din dør til Halloween. Men det med at skære græskar har aldrig rigtig været vores ting – det er så svært og så rodet!
Hvad børn synes er sjovt, og som er en hel del nemmere, er, at male mandariner til Halloween. Lad os være ærlige, det ser jo super hyggeligt ud!
>> I e-bogen kan du finde nogle eksempler på sjove græskar-ansigter som dine børn kan male på mandarinerne.


Lav snurrende Halloween-spøgelser
Disse spøgelser er nemme at lave til Halloween. Det er endda god øvelse for at tumlinger kan lære finmotorik. Det at klippe i cirkler langs en linje er ikke nemt. Denne kan også laves i skolen, så der er en hel klasse af små snurrende spøgelser – er det ikke bare en hyggelig idé?
I den gratis skabelon kan du printe skabeloner af spøgelser. Hvis du gerne vil lave dine egne spøgelser, er der også et uden et ansigt.
Mumie lysestager til Halloween
Denne Halloween gør-det-selv må ikke mangle i din stue. Mumie lysestagen! Super nem at lave og en super sjov Halloween aktivitet. Her er, hvad du skal bruge:
- Tomme sylteglas
- Bandager
- de rullende plastik-øjne
- Lim og saks


Mal sten som spøgelser
Stenmaling er altid fantastisk. Vi tror, at der er flere grunde til det - børn elsker at finde sten, du kan altid gøre det (om det er til Halloween eller malet som dyr eller dukker) og det ser flot ud i dit hjem.
Vi har listet nogle eksempler som inspiration:
Halloween gør-det-selv: Græskar- og spøgelses-guirlande
Vi faldt over denne fantastiske Halloween guirlande på Pinterest. Super sjov at lave til Halloween, ikke sandt?

Halloween gør-det-selv: Flyvende spøgelser, sjovt til klasseværelset
En anden sjov Halloween gør-det-selv aktivitet, som er super at lave i klasseværelset. Du skal bruge følgende til de flyvende Halloween spøgelser:
- Hvide pap-krus
- Sort marker
- Muligvis øjne
- Hvidt papir
- (hvid) snor til at hænge Halloween spøgelserne op

Halloween gør-det-selv: Heks med hat
Ingen Halloween uden hekse! Denne gør-det-selv er nem at lave. Her er, hvad du har brug for:
- Hvid papir tallerken
- Muligvis maling
- Papir til at lave bl.a. hatten
- Hulmaskine eller saks
- Garn og muligvis perler
- Papir, knapper eller perler til ansigtet

Skær Halloween spindelvæv ud af papir
Uanset om du leder efter efterårs gør-det-selv ideer, eller ideer til Halloween, er spindelvæv altid sjove at lave. Disse er nemme at skære ud! I vores blog (på engelsk) kan du se en trin-for-trin guide til at lave dem. Her er, hvad du har brug for:
- Papir
- Saks og lim
- Snor til at hænge op
- Kunstige edderkopper

Lysende spøgelser
Ser de ikke bare søde ud? Bedårende, lysende Halloween spøgelser, der er nemme at lave for alle aldre. Du skal bare bruge nogle gamle plastikdunke og finde jule-lyskæderne frem fra loftet. Rengør dunken og lav en lille ”dør” på bagsiden til lyskæden. Nu kan børnene så tegne Halloween ansigter på dem med en tyk sort tusch. I videoen kan du se nogle fine eksempler..
Halloween græskar-tryk af kartofler eller æbler
Har du nogle gamle kartofler eller æbler liggende? Så smid dem endelig ikke ud, fordi det kan bruges til en super fin gør-det-selv til Halloween.
Skær kartoflen over på midten, og skær et græskar-ansigt eller et andet uhyggeligt motiv. Lad derefter børnene dyppe stemplet i maling (fx orange), og de kan nu lave tryk på papir.

Lav søde Halloween-bogmærker formet som flagermus
En hyggeligt Halloween gør-det-selv ide er dette bogmærke. Det er endda også super nyttigt. Alt du skal gøre er at printe og folde den, og så er du færdig. I vores e-bog kan du finde en gratis skabelon af bogmærket.

Halloween-opskrifter og -godter
Er du gået hen og blevet lidt sulten efter alt den gør-det-selv? Her kan man blive i Halloween-ånden og lave snacks og godter med Halloween-tema. Vi har her listet nogle sjove ideer til dig.
Afskåret finger-pølse
Så for Søren, det ser ret ægte ud, gør det ikke? En afskåret finger passer perfekt ind i ethvert Halloween-tema, og den er så simpel at lave. Skår en tynd skive af toppen på enden af pølsen der bliver til din ”negl”. Lav derefter nogle små fordybninger, hvor knoerne er. Derefter en stor klat blod… eller, nej, tomatketchup kan nok også gøre det! Så er du klar, og har en sjov og smagfuld Halloween snack.

Sund Halloween frugtsnack
Du kan forvandle enhver banan eller vindrue til en sjov Halloween snack med denne ide. Den ser super lækker og sund ud!
Halloween-godte snurrende slikkepind
Denne Halloween-godte er nem at lave, og er en super billig snack til fx klasseværelset. Tilføj eventuelt en personlig hilsen fra dit barn, og du er færdig. Den her idé kan også bruges som en del-ud idé til en Halloween børnefest.
Bag edderkoppe-småkager
Heldigvis er edderkopperne lavet af chokolade, og vi garanterer der ikke er nogle rigtige kryp i disse lækre småkager. Helt perfekt som en snack imens man laver Halloween gør-det-selv. I bloggen (på engelsk) kan du læse, hvordan du kan lave dem.

Vi ønsker dig en skøn Halloween. Vi er også altid nysgerrige på, hvordan din Halloween gør-det-selv er gået, og du må meget gerne lade os det vide!